Sofakompagniet satser på udlandet
På bare to år har designportalen Sofakompagniet bidt sig fast i det danske marked. Nu skruer sofaportalen op for eksportplanerne.
- Vi gør indtog i Norge og Sverige i løbet af efteråret, og derefter gælder det Polen og Sydafrika. Tyskland er ikke helt på plads endnu, men planen er, at vi skal derind omkring årsskiftet, siger Christian Rudolph
Sammen med konen, Cathrine Rudolph, driver Christian Rudolph Sofakompagniet.
Afvisninger blev begyndelsen
Afvisninger fra en indkøber hos Ilva of Idémøbler fik parret til at gå egne veje. Dermed blev grundstenen lagt for Sofakompagniet.
Sofakompagniet kom ud af 2013 med en bruttofortjeneste på 2,9 mio. kr., mens overskuddet landede på 1,8 mio. efter skat. Christian Rudolph udtaler, at de i 2014 kan se på halvårsregnskabet, at det allerede har overgået det fra sidste år.
Sofakompagniets ambition er, at de inden august 2015 er til stede i mindst ti lande. Det skal ifølge Christian Rudolph ske gennem organisk vækst.